Poledance for kvinder

 

Så er vi klar med poledance for almindelige kvinder! Du behøver nemlig ikke være en størrelse 36 som dem, man ser på youtube - poledance er for alle!

 

Der er lidt mere teknik i poledance end i sensuel dans. Men det er det værd! Det er den fede fornemmelse af frihed, som du får, når du flyver rundt om pole'n. Eller når du hænger på hovedet, hvor du føler, at der intet findes i denne verden, som du ikke kan klare! Vi træner teknikker, men sætter dem altid sammen i en lille bitte koreografi, så du får den velkendte og fantastiske følelse af at danse!

 

Da det er klippekorthold, vil der altid være niveauforskelle og det tager vi selvfølgelig højde for, idet der vil være forskellige typer øvelser eller alternativer, der passer til netop dit niveau. Det vil sige, at undervisningen altid tilpasses dit individuelle niveau og du kan udvikle dig i dit eget tempo.

 

Sidsel er uddannet fra www.verticaldance.com til begynderundervisning og er i gang med uddannelsen til intermediate/letøvet niveau. Dette er din sikkerhed for, at undervisningen lever op til en vis standard, både med hensyn til teknik og sikkerhed.

Sikkerheden på pole'n er vigtig og hos os kan du være sikker på, at du ikke bliver sat til nogle tricks, som du ikke er klar til og desuden har vi kun stænger i den bedste kvalitet - du er i det hele taget i gode hænder hele vejen. Prøv det!

 

 

life of joy • kontakt@lifeofjoy.dk • 50 85 25 37 • 27 11 75 01